| Skærmblomstfamilien | Apiacae |
| Almindelig Bjørneklo | Heracleum sphondylium ssp. sphondylium |
 |
Svensk navn: Björnloka |
| Norsk navn: Kystbjønnkjeks |
|
| Engelsk navn: Hogweed |
|
| Tysk navn: Wiesen-Bärenklau |
|
| Fransk navn: Berce commune |
 ulturhistorie |
 ægeplante |
 50 - 150cm. 2-årig, kraftig urt med opret og håret stængel.hvide blomster 5 - 10 mm brede i skærme. Skærmene er op til 20 cm brede. Vokser langs veje, i skovbryn og i krat. Blomstrer juni til juli. Almindelig. Almindelig bjørneklo er ikke så synlig i landskabet, som sin nære slægtning, Kæmpebjørnekloen, som er ved at brede sig uhæmmet mange steder. Almindelig Bjørneklo er naturligt forekommende her i landet og indpasset på en helt anden måde i vores flora. Den har ingen direkte skadevirkninger påsamme måde som Kæmpebjørnekloen. Dog indeholder alle bjørneklo-planter en æterisk olie, furokumarin, som kan give udslet på huden i samspil med sollys. Selvom mængder er mindre end i Kæmpebjørneklo, skalman dog undgå direkte kontakt med saften fra planten. |
 |
Kulturhistorie. Etymologi: Slægtsnavnet "Heracleum" mindes den græske læge Heraklides (450 f. Kr.) og var et plantenavn hos Theofrastos (300 f. Kr.) Artsnavnet "sphondylium" kommer fra græsk "sfondyleion", et plantenavn fra antikken. |
Lægeplante. Roden opblødt i salt, skulle virke vanddrivende. Et afkog i vin skulle være godt mod menstruationsbesvær og i store doser virke fosterfordrivende. Roden kogt i vand skulle være god mod hævelser, forstuvede ankler og ligtorne. |