Klokkefamilien | Campanulaceae |
Liden klokke | Campanula rotundifolia |
![]() |
Svensk navn: Blåklocka |
Norsk navn: Blåklokke |
|
Engelsk navn: Harebell |
|
Tysk navn: Rundblättrige Glockenblume |
|
Fransk navn: Campanule bleue |
![]() |
![]() |
10 - 50 cm. Flerårig med opret vækst. De blå, nikkende blomster er 14-20 mm lange. Var tidligere almindelig, men er blevet mere sjælden i de senere år, da de udkonkurreres på næringsrige arealer af planter, der trives bedre på gødet jord. Liden klokke eller blåklokke. Findes især på tør sand- eller lerbund på skrænter, langs vejen og på overdrev, heder og i klitter. Er stadig almindelig i Danmark, men vel især stigende gødskning gør det svært for den at klare sig i konkurrencen med mere robuster arter på en del af dens sædvanlige voksesteder. Blomster i juli til september. Liden klokke er en både elsket og meget smuk blomst i sensommeren og det tidlige efterår. |
![]() |
Kulturhistorie. Som antyder angiver har blomsten form af en klokke, eller måske rettere, kirkeklokken har form efter blomsten. I følge en gammel legende levede for mange år siden en biskop, en hellig mand, som rejste rundt blandt kristne for at styrke dem i troen. Det var ikke altid lige let og en aften bad han til Gud om hjælp til sit vanskelige arbejde. Nu skete noget forunderligt. Nogle engle svævede ned fra himlen og berørte nogle fine blå blomster, som stod ved vejkanten. De begyndte at ringle: "kom, kom kom." Den hellige mand tog nogle blomster med hjem, gik til en malmstøber og bad ham lave en forstørret kopi af blomsten. Ud af det kom en klokke, som med dybe toner gentog lyden: " K-o-m, K-o-m, K-o-m." , som i dag kan høres fra alle kirkers klokketårne. ![]() |
Lægeplante. Ingen oplysninger. ![]() |